Det er endelig blevet tid til en fridag for mit vedkommende. Da jeg arbejder i retail falder mine fridage forskelligt fra uge til uge, men det generer mig egentlig ikke da det skaber lidt variation i ugerne og giver mulighed for at komme ud, mens cafeer og gader ikke er overcrowded af turister og londons travle befolkning. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg til tider savner min stille villavej derhjemme.
Jeg er stået tidligt op i dag (første gang det er sket på en fridag, tro det eller ej) nå, men jeg er smuttet ned på en nærliggende café, ved navn kaffeine for at få en kaffe og lidt alenetid med bloggen… der er godt nok meget at lære omkring alle dens funktioner. Senere skulle der også gerne komme et indlæg op omkring den Louis Vuitton event Kirstine og jeg deltog i, i sidste uge (hint, se de fine billeder af udstillingen jeg er i gang med at redigere på min computer).
Min dag skal bruges på at få en tid til reparation af skærmen på min iPhone og derefter skal jeg mødes med mine to svenske veninder Katarina og Sandra i Notting Hill. Vi skal bruge dagen på at få en god frokost på en af Notting Hills skønne cafeer (must visit område hvis du kommer til London) og ellers bare shoppe lidt, det er nemlig payday i dag.
Håber i får en god dag, vejret herovre er i hvert fald i top.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at LFW er noget jeg har fulgt med i før, dog kun via sociale medier da jeg aldrig selv har haft mulighed for at være i London, mens ugen har stået på. I år fik jeg dog muligheden og det har uden tvivl været en af de bedste oplevelser herovre. Min veninde Ema og jeg tog afsted uden egentlig helt at vide hvad vi gik ind til, samt hvor vi skulle befinde os for at tage del i det der er muligt når man nu desværre ikke er heldig at have et pass om halsen, der giver adgang til shows mm.
Der var lavet et public space på Golden Square der bød på open-air cinema hvor de fleste shows blev vist, hvilket var en god mulighed for at følge med når nu vi ikke kunne komme indenfor til shows. Dertil kunne man være med i flere konkurrencer og et par andre aktiviteter. Vi ville dog gerne lidt nærmere det ‘indre’ fashion week og bevægede os derfor ned i mod Brewer Street Car Park hvor flere af shows’ne bliver afholdt i en parkeringscenter der er bygget om til et enormt fedt show space (udtaler mig fra billeder set på instagram, desværre…) Her blev vi mødt af folk klædt i de vildeste ting, nogle smukke andre blot meget mærkelige og på kanten til at de egentlig bare ønskede at skille sig meget ud så de blev bemærket (en pige havde f.eks. limet perler i hele ansigtet).
Meget af dagen brugte på Brewer Street da der skete en masse. Der blev taget mange billeder af både magazines, fotografer, bloggere, amatørfotografer mm. Ema og jeg blev begge fotograferet flere gange hvilket vi synes var helt fint for så virkede vi jo til at være en del af mængden, samt ikke at være helt forkert på den med vores påklædning. Hvis man er afsted uden pass som Ema og jeg, handler det meget af tiden om at gå og virke som om man er på vej til eller optaget af noget vigtigt, for at vække interesse, det virker super underligt, men hvis man tog sig tid og kiggede rundt var der mange der bare gik rundt igen og igen. Jeg synes det var spændende at opleve så mange mennesker med samme interesse og forskellige tilgange til hvordan man kan klæde sig eller sammensætte items. NÅ, men dagen bød på solskin og vi snakkede med en masse mennesker, dertil også en kendt modefotograf der var på vej til sit næste show, dog skal det sige at jeg først efter samtalen med ham fik forklaret hvem han egentlig var. Helt tilfældigt samler Ema’s ven Leo os op i den vildeste hvide royls royce (alt var virkelig on point den her dag, næsten for godt til at være sandt) her blev der igen klikket en masse billeder, nok mest på grund af bilen, men oplevelsen var da ikke helt forfærdelig. Da vi bliver sat af ved det andet show space møder vi tilfældigvis modefotografen jeg tidligere havde snakket med igen. Uden at sige noget trækker han to spare tickets op af tasken og vi får lov til at komme med ind til Pam Hogg’s modeshow. Stemningen og de mennesker der var inviteret var næsten mere spændende end selve showet, tøjet der blev præsenteret var meget specielt hvilket Pam Hogg også er kendt for. Jeg har aldrig før deltaget i en modeshow der var en del af en fashion week så det var en helt kanon oplevelse og jeg kan stadig ikke helt forstå hvordan vi flere gange den dag kunne være så heldige.
Det er også blevet klart for mig hvor nemt det er at deltage i ting man normalt ikke har adgang til eller bare få et par fordele hvis man får et stærkt netværk herovre, ikke blot i forhold til LFW, men generelt med alt lige fra byen til rabat i butikker.
Jeg deltog både fredag, lørdag og søndag, men mandag kaldte arbejde igen og jeg måtte derfor takke af for denne omgang LFW. Helt sikkert noget der skal opleves igen.
Et indlæg der gerne skulle gøre alting lidt mere forståeligt omkring bloggen, hvem jeg egentlig er og hvad jeg laver her i London.
Mit navn er Amalie. Jeg er en 20 årig pige med stor interesse for mode og design. Jeg elsker at møde nye mennesker, samt at skubbe mig selv ud i ting jeg aldrig troede ville være muligt.
Interessen for at bruge mit sabbatår i udlandet, startede da jeg som en del af min uddannelse på HHX Vejlby/Risskov blev tilbudt at ansøge om at tage et år i udlandet ved studiets udgang via organisationen PIU (kort fortalt smider de penge afsted til dig, mens du arbejder udenlands – det lyder næsten for godt til at være sandt). Jeg blev hurtigt klar over at det her var muligheden og det ideelle for mig. Jeg har aldrig fundet det specielt interessant at rejse nogle bestemte steder hen som mange andre vælger at gøre i deres sabbatår. Dertil skal det siges, at jeg uden tvivl synes at der er mange specielle og fantastiske steder rundt i verden, men jeg havde lysten til at bosætte mig udenlands og opbygge noget mere end hvad man kan nå på en måned eller to i et andet land.
Hvorfor London? Min første tanke var faktisk New York. Jeg tilbragte julen 14 i en vaskeægte New Yorker lejlighed med min familie og jeg blev fuldstændig betaget af byen, livet og de mange muligheder. MEN. New York viste sig hurtigt at være mere kompliceret da det er sværere at få visum når jeg blot ønskede at arbejde og ikke studere. Derfor faldt beslutningen på London, hvilket jeg på intet tidspunkt har fortrudt, da jeg sidenhen har indset hvor stort et spring det er, ‘bare’ at flytte indenfor Europa og hvor mange indtryk der stadig følger med. Dertil er der et par plusser mere såsom at tidsforskellen er mere medgørlig og familie og venner har bedre mulighed for et besøg i ny og næ.
For cirka to måneder siden stod jeg så i Aarhus lufthavn med Julie og Johan (flatmates) og sagde farvel til familie og venner og siden da har jeg været bosat i indre London i vores dejlige centrale lejlighed, 5 minutter fra Regents Park og 10 minutter fra Oxford Street, hvilket godt kan gå hen og være lidt farligt i forhold til min forfærdelige trang til at shoppe. Vi har både oplevet medgang og modgang, men vi er her endnu og det går os jo egentlig meget godt hvis vi selv skal sige det.
Da jeg tog afsted havde jeg sikret mig et job hos det danske design firma HAY, der har en concession butik i centeret Selfridges. Her var jeg ansat i cirka halvanden måned, hvorefter jeg blev tilbudt en bedre stilling i skokæden ALDO. Her havde jeg i mellemtiden trukket nogle ekstra timer hjem når HAY ikke kunne give mig det jeg havde brug for (London er dyr, meget dyr).
Så her er jeg nu og hvis jeg selv skal sige det har jeg efter to måneder været lidt af hvert igennem; ligefra at flytte hjemmefra for første gang til et helt andet land, sagt et job op, blevet forfremmet til at være ansat som sales lead, spist en helvedes masse pasta med kødsovs, shoppet min konto i bund, lært at drikke øl (der var ingen udvej), fået en forståelse af hvorfor forældre bliver irriteret over små ting som at glemme og slukke lyset eller lade opvasken stå, indset hvor meget London kan byde på udover bare shopping, fået en svaghed for cocktails med passionsfrugt, blevet interesseret i hvad studier i London kan byde på og bedst af alt mødt mange nye skønne mennesker fra hele verden.
Jeg håber det nogenlunde rundede det hele, uden at blive alt for langt.
Velkommen til min nystartede blog, Londoners. Baggrunden for denne blog, bygger primært på at jeg ønsker et forum hvor jeg har mulighed for at dele mine oplevelser mm. med familie og venner der pludselig er lidt længere væk end den normale dagligdag i Aarhus, da jeg er flyttet til London. Jeg håber dertil også at bloggen kan blive et sted der giver mig mulighed for at lufte ideer, tanker og viden om hvordan det er at flytte fra Aarhus til store travle London, dertil også et sted hvor jeg kan dele min store interesse for mode og design mm.
Jeg håber i har lyst og tid til at følge lidt med i mit nye liv her i London!
